Nye medarbejdere i Folia

Folia udvider aktiviteterne og ansætter nye medarbejdere.  

 

Annette Grønlund

Annette Grønlund er ansat som kortmedarbejder i Folias MultiMaps-afdeling.

 

Opgaverne er at fremstille digitale kortdata til blandt andet telefonbøger og reklamematerialer. Herudover skal Annette lave datagrundlag til Folias Internetløsninger og Rigspolitiets alarmcentral. 

 

Annette er født og opvokset i USA. Hun har en bachelor i geografi fra University of California, Davis, og en mastergrad i miljøundersøgelser fra San José State University.  

 

 

Esben Steffensen

Esben Steffensen er ansat som webudvikler i Folias Internet-afdeling.

 

Arbejdsopgaverne bliver at udvikle ASP.NET-baserede kortklienter og deltage i vedligeholdelse, support og drift af Folias webservices.

 

Esben er 21 år. Han er uddannet webintegrator fra Aalborg Tekniske Skole og har været IT-support-elev ved Odense Kommune.


Tuesday, April 15, 2008