Google IO 2011

Folia deltager i Google I/O
Folia deltager for andet år i træk i IT-konferencen Google I/O i
San Francisco. Direktør Michael Gram og programmørerne Carsten
Jonstrup og Rasmus Andersen glæder sig til at se nærmere på de
sidste nye features og produkter indenfor digitale
kortløsninger.
- Som autoriseret Google Maps Partner har vi store forventninger
til konferencen. Google afslører ikke ret meget på forhånd, men vi
er selvfølgelig meget opmærksomme på alle nyheder til vores
marked.
- Konferencen giver desuden en fantastisk mulighed for at
networke med mennesker, der har en stor viden om vores netop
område. Så vi ser frem til et par meget udbytterige dage i San
Francisco, fastslår Michael Gram.
Google I/O er en årlig tilbagevendende konference, der hvert år
tiltrækker 5.000 IT-udviklere fra hele verden. Konferencen er
ekstrem populær, og i år var samtlige pladser udsolgt på 59
minutter.
Følg med i hvad der sker på Goolge I/O her

Friday, May 06, 2011