Flügger på Google Maps

- Vi er rigtig glade for den nye kortløsning fra Folia. Det er en stor fordel, at løsningen er baseret på Google Maps, som folk jo kender i forvejen og er vant til at bruge, fastslår Site Manager i Flügger farver, Martin Launey.

 

Kortløsningen betyder, at uanset om du befinder dig i Danmark, Norge, Sverige, Polen eller på Island, kan du let og enkelt finde den lokale forhandler af produkter fra Flügger farver. 

 

www.flugger.dk finder du et overskueligt kort med et lille ikon for hver forhandler. Når du klikker på ikonet, dukker en boks op med forhandlerens adresse, mailadresse, telefonnummer og åbningstider. Du kan selv vælge, om du vil se forretningens placering på et oversigtskort, på et satellitkort eller på et kombineret kort, og du kan lave en kørselsvejledning fra en valgfri startadresse.

 

Martin Launey roser samarbejdet med Folia. - Vi er meget tilfredse med forløbet. Medarbejderne i Folia er fleksible, og de reagerer hurtigt og seriøst, når vi henvender os til dem.


Tuesday, August 04, 2009